Retten til beskyttelse skal også gælde i det digitale rum

Udgivet

Foreningen Digitalt Ansvar vil fremme en tryg og ansvarlig digital udvikling ved at være vidensbank for aktører på tværs af fagområder. Og det er der stort behov for: Hver fjerde dansker har selv været udsat for eller kender nogen, der har været udsat for krænkelser. Konsekvenserne er mange. Ikke kun for den enkelte borger, men for samfundet som helhed.

Husker du, dengang vi sendte en fax, når en besked skulle nå hurtigt frem? Eller dengang, hvor vi tålmodigt færdiggjorde kameraets filmrulle og dernæst fik billederne fremkaldt hos fotohandleren? Det er relativt få år siden, men ligger os allerede svimlende fjernt. For digitaliseringen og de konstante, teknologiske udviklingsmuligheder, der fulgte i kølvandet, har ramt os alle med 120 kilometer i timen. Med udviklingen fulgte også en lang række konsekvenser:

Hver 10. dansker har selv været udsat for dybt nedværdigende, hadefulde eller chikanerende kommentarer eller afpresning. Det seneste år med corona har bestemt ikke gjort det bedre. Vores tilstedeværelse online er eksploderet, hvilket har øget markedet for ulovligt materiale, fx fildeling af intime billeder. Samtidig er der udviklet en ekstrem skarp debattone på sociale medier, og flere og flere helt almindelige mennesker kommer galt afsted på internettet.

Der er heldigvis også positive nyheder: Foreningen Digitalt Ansvar vil som videnscenter indsamle og formidle viden om digitale krænkelser og digital vold, skabe dialog og påvirke på politisk niveau. Og ikke mindst, sammen med de 19 medlemsorganisationer, der bl.a. tæller Red Barnet, Det Kriminalpræventive Råd og Børns Vilkår, komme med bud på fælles løsninger for mere digital ansvarlighed.

”Vi har i 2020 taget et afgørende skridt organisatorisk. Oak Foundation Denmark så, at der var et stort behov for at sætte fokus på problemet. Med bevillingen fra fonden kan vi rykke på de ting, der bliver efterspurgt: Bl.a. bedre beskyttelse af ofre og lægge pres på tech-virksomheder for at tage et større ansvar,” siger næstformand i Digitalt Ansvar, Ask Hesby Krogh.

Behov for professionelt videnscenter

Digitalt Ansvar kan fejre 5-års jubilæum i januar 2022. Men allerede tilbage i 2015 kom de første sager om ulovlig billeddeling i Danmark. Holdningen i det juridiske miljø på daværende tidspunkt var, at det ville blive svært at gøre noget ved.

”Kan det virkelig passe?”, tænkte advokaten Miriam Michaelsen, den senere stifter af Digitalt Ansvar. Hun begyndte at påtage sig sager om digitale krænkelser, men manglede et sted, hvor man kunne finde information om problemets omfang, kompleksitet og konsekvenser.

Tanken om og behovet for et videnscenter var født– og siden da er det kun gået én vej: Fremad og det endda med særdeles hastige skridt.

Med den meget omtalte og årelange ”Umbrella-sag”, som blev kendt i offentligheden i 2018, hvor over 1000 blev sigtet for ulovlig billeddeling, blev det tydeligt, at der var et stort problem i Danmark. Men så blev sagen afsluttet, og den gængse antagelse var, at ”nu er der styr på det”. Det var dog langt fra sandheden.
Fra at være startet som en lille, frivilligbåret organisation med netværksgrupper inden for jura, tech og offerrådgivning består Digitalt Ansvar nu af et sekretariat godt i gang med arbejdet hen imod en solid professionalisering. Siden 2017 har det været en del af Digitalt Ansvars formål at sikre mere og bedre viden og data på området – både for at kvalificere debatten, styrke fagligheden og hjælpe ofrene, der udsættes for overgreb.

Digitale krænkelser er vold

Men hvad er digital vold – og hvor stort er problemet?

”Digitale krænkelser er vold – digital vold – fordi det kan have lige så store konsekvenser for ofrene som fx fysisk og psykisk vold. Vi betragter og definerer det som en voldsform på linje med øvrige voldsformer,” siger Ask Hesby Krogh og fortsætter:

”Digital vold er svært at komme væk fra; du kan kontaktes døgnet rundt. Du kan blive afpresset og chikaneret. Du ved aldrig, hvornår du modtager den næste besked. Nettet sover aldrig, og vi ved, at ofre for digital vold bl.a. lider af depression, angst og PTSD. Du er i konstant alarmberedskab.”

Vi føler os indskrænket i vores privatliv, hvor vi pålægger os selvcensur og kan føle os ufrie i vores eget hjem. Vi ændrer adfærd af frygt for, at intime samtaler, billeder mv. ender i de forkerte hænder.

Udover en række psykiske konsekvenser har digital vold også store økonomiske konsekvenser for samfundet med sygemeldinger, stress mv. Og så er det et problem for den demokratiske deltagelse i et frit samfund, bl.a. fordi den demokratiske samtale trues, når politikere, meningsdannere og andre offentlige personer ender med at trække sig fra debatten, fordi de digitale krænkelser tager overhånd. Hver tredje afholder sig fx i at deltage i debatter på sociale medier.

”Digital vold handler ikke kun om ofrene, men om hele samfundet, som har en juridisk og moralsk forpligtelse til at hjælpe. Hvis du er udsat for et trafikuheld, får du også akut hjælp og støtte. Det samme skal gælde her. Derfor arbejder vi aktivt på at påvirke politisk,” siger Ask Hesby Krogh.

Tech-virksomheder skal tage mere ansvar

Et af de steder, Digitalt Ansvar peger på mulige løsninger er en lovændring, der skal forpligte de store tech-virksomheder, som tjener på vores privatliv, til at tage ansvar og beskytte brugerne bedre. Som udgangspunkt kan virksomhederne, som lovgivningen er i dag, ikke holdes ansvarlige. Det vil Digitalt Ansvar ændre, for virksomhederne spiller en vigtig rolle i både forebyggelsen og med at hjælpe politiet i opklaringsarbejdet.

Sammen med medlemsorganisationerne kom Digitalt Ansvar i 2019 med forslag til ny lovgivning om regulering af sociale medier med henblik på at forpligtige tech-virksomhederne til at fjerne ulovligt indhold. Regeringen nedsatte arbejdsgrupper, og planen er, at der vil blive præsenteret et nyt lovforslag inden sommer.

”Vi er meget spændte på, om regeringen vælger vores model. Det vil være en kæmpe sejr.
At bekæmpe problemet handler nemlig ikke kun om at øge strafniveauet. Vi tror ikke på, at straf kan stå alene. Der er derimod et akut behov for bedre beskyttelse af ofrene.”

Alt tyder på, at den buldrende teknologiske udvikling kun gør Digitalt Ansvars eksistens og arbejdsområder endnu mere relevant. Alene udviklingen i ”deepfake” (manipulation af eksisterende video og lyd, hvor der skabes falske, men meget livagtige, scenarier, der aldrig har fundet sted) – bliver en bombe inden for feltet og øger problematikkerne inden for digital vold.

Så hvor står Digitalt Ansvar 5-10 år ude i fremtiden?

”Til den tid har vi været igennem en professionalisering sammen med vores medlemsorganisationer, og vi er kommet med en række konkrete løsningsforslag på politisk niveau. Ambitionen er, at vores forslag bliver til virkelighed, så ofre for digital vold beskyttes bedre, og at vi når ud til resten af Rigsfællesskabet. Og så ser vi forhåbentlig to nye tendenser: Et fald i antallet af udsatte for digital vold og en stigning i antallet af anmeldelser. Det er vores håb.”

Læs mere: www.digitaltansvar.dk

Faktaboks:

24 % af danskerne har selv været udsat for eller kender nogen, der har været udsat for krænkelser.
71 % er blevet mere varsomme med deling af oplysninger på nettet med deres nære netværk.
28 % afholder sig fra at dele billeder og/eller politiske holdninger på nettet med nære netværk af frygt for misbrug.

Kilde: Epinion for Digitalt Ansvar, nov. 2020.

Share this: