Muhabet overlever – og kan fortsat servere 38.000 vigtige måltider om året

På Nørrebro i København ligger Muhabet, Københavns eneste aktivitets- og samværstilbud for psykisk syge og traumatiserede flygtninge og indvandrere. Første indtryk er dog nærmere som at træde ind i en dagligstue, hvor duften af mad og kaffebønner i det åbne køkken breder sig med musikken i baggrunden.

Muhabet betyder ”kærligt samvær”, og det er der en særlig grund til. Samværet om et dagligt, nærende og gratis måltid er omdrejningspunktet for husets brugere som repræsenterer op til 30 forskellige nationaliteter. Da Muhabet så dagens lys for 18 år siden, blev der tilbudt en portion suppe to gange om ugen. Her mange år senere er organisationen vokset – både med flere ansatte og en stor gruppe frivillige – og selve målgruppen er også kun blevet større og større.

”Muhabet blev etableret af et ægtepar med tyrkiske og marokkanske rødder, der arbejdede som tolke i psykiatrien. Og de oplevede gang på gang, at sårbare indlagte blev udskrevet til det rene ingenting. Ægteparrets indignation var grundlaget for Muhabet,” fortæller leder Lise Poulsen og fortsætter:

”Mange af vores brugere er flygtet fra krig og fængselsophold, og fælles for dem alle er, at de lider af psykiske diagnoser som fx angst, PTSD og depression. Målgruppen bliver alt for ofte overset, og vi er blevet et talerør for sårbare mennesker, som er ekstra udsatte på grund af sygdom og sprogbarrierer. De har behov for en kvalificeret, målrettet indsats og krav på at leve et værdigt liv, hvor de indgår i fællesskaber på trods af den marginalisering, de oplever i hverdagen. Vores brugere har ikke andre steder at gå hen – der er simpelthen ikke andre tilbud til dem.”

I de hyggelige lokaler serveres nu 38.000 måltider om året, og Muhabet er åben for alle psykisk syge, traumatiserede flygtninge og indvandrere uanset køn, seksuel observans, politisk og religiøs overbevisning og er et unikt tilbud til en særlig sårbar gruppe mennesker, som det danske samfund har særdeles svært ved at nå.

Men det har på ingen måde været ligetil, og Muhabet har været lukningstruet mange gange. Organisationen har haft vanskeligt ved at opnå driftsmidler og i det hele taget at få støtte til grundfinansiering fra offentlige og private aktører. Muhabet var eksempelvis alvorligt lukningstruet i 2019, hvor de i første omgang fik præcis 0 kroner i støtte fra kommunale midler. Alt imedens at målgruppen kunne se frem til, at det eneste tilbud til dem risikerede at dreje nøglen om.

Endnu engang blev Muhabet reddet på målstregen, da de modtog én million kroner fra Københavns Kommune, og derefter havde de et halvt år til at finde flere altafgørende midler. Trods et ihærdigt lobbyarbejde dækker kommunen fortsat kun 60 % af den samlede drift, hvor de fleste andre aktivitets- og samværstilbud får dækket deres driftsudgifter 100 %.
Oak Foundation Denmark har støttet Muhabet i en årrække, og organisationen har i samme periode udviklet sig markant.

”I alle de 18 år, hvor Muhabet har eksisteret, har vi oplevet, at der ikke er stor interesse for at støtte vores målgruppe. Om det er fordi, at der ikke er stemmer i dem, er svært at sige. Det har derfor været så meget desto vigtigere, at en fond som Oak Foundation Denmark ikke har tøvet med at støtte op om Muhabet i de svære perioder og signalere, at der kræves en indsats for at støtte denne særligt sårbare og socialt udsatte gruppe mennesker i det danske samfund. Ellers er der ingen tvivl om, at Muhabet var lukket,” siger Lise Poulsen.

Muhabet er et af de største aktivitets- og samværstilbud i København, og de 50 daglige gæster, som Muhabet åbner døren for på en almindelig dag (og som også er det maksimale antal i lokalet) er henvist fra fx læger, jobcentre og psykiatriske centre. Eller brugerne henvender sig direkte fra gaden. Gæsterne er ikke på arbejdsmarkedet og over halvdelen er på kontanthjælp eller integrationsydelse. Over 40 % af brugerne har ingen relationer i Danmark og er meget ensomme. Tal fra psykiatrien viser, at op mod 45 % af indlagte er af anden etnisk baggrund. Og flere herberger fortæller om en overvægt af flygtninge og indvandrede blandt deres brugere, hvoraf 75 % er psykisk syge.

Udover det daglige måltid, som bliver tilberedt af overskudsmad fra Fødevarebanken www.foedevarebanken.dk, tilbyder Muhabet også fx sportsaktiviteter, digtaftener og dans. De daglige fællesaktiviteter giver en struktur og genkendelighed i hverdagen for Muhabets brugerne. Man omgås i et forpligtende fællesskab og i sociale sammenhænge ligesom i en traditionel familie.

Til trods for at Muhabet altid har kæmpet for sin overlevelse, betyder den aktuelle bevilling fra Oak Foundation Denmark, at Muhabet nu kan arbejde fokuseret på sin økonomiske og bæredygtige forankring og med flere mål, som fx indebærer professionalisering af bestyrelse, fagligt løft af personalet, metodeudvikling og at sikre et socialpsykiatrisk tilbud til målgruppen i årene frem. Det er endnu ikke lykkes Muhabet at blive fuldt finansieret, men ledelsen har sikret driften frem til 2024 med midler fra offentligt og privat regi.

”Visionen for fremtiden er, at vi får fast grund under fødderne, og at vi fortsat yder et dybt professionelt og endnu bedre stykke arbejde. Vores værdier og det mellemmenneskelige møde vil altid være præget af respekt, omsorg og ligeværd. Måske bliver vores brugere ikke raske, men vi kan sikre, at de kan leve et værdigt liv,” siger Lise Poulsen.

Den danske regering barslede i 2021 med en 10 års handleplan for psykiatrien med en styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser. I handleplanen efterlyses lettilgængelige og fleksible tilbud i socialpsykiatrien, der kan tage imod de mennesker, som udskrives fra psykiatriske hospitaler og nedbringe antallet af genindlæggelser. Her kan Muhabet spille en vigtig rolle som et tilbud til de mennesker, der har brug for en stabil hverdag efter indlæggelse og komme deres svære ensomhed til livs.

”Muhabets erfaring med at stabilisere målgruppen og støtte deres vej ind i sociale fællesskaber kan komme i spil i eksekvering af handlingsplanen. Det vil vi arbejde på i den kommende tid, og det kan forhåbentlig få betydning for Muhabets økonomiske forankring fremover og ikke mindst for vores målgruppe,” siger Lise Poulsen.

Eller som en af Muhabets brugere formulerer det:

”Jeg har fundet ud af, at jeg er god til at hjælpe andre ved at bruge mine erfaringer fra det hårde liv, jeg har levet. Jeg er blevet mere social, og verden har åbnet sig for mig. Muhabet er blevet en del af mig, og jeg har fundet tilbage til mig selv. I Muhabet oplevede jeg respekt, og vi var ligeværdige. Jeg blev ikke set ned på. Jeg var stadig god nok.”