Oak Foundation Denmark er et familiefond beliggende i København. Fonden er tæt associeret med Oak Foundation, der er beliggende i Geneve. Fonden har uddelt midler i Danmark, Grønland og på Færøerne siden 2003.
Fonden er efterspørgselsdrevet. Det vil sige, at vi uddeler på baggrund af ansøgninger.
I videoen til højre har vi søgt kort at fortælle om fonden, uddelingerne, filosofien bag fondens arbejde mm. Det er muligt at læse mere om alle punkter rundt på denne hjemmeside.
Organisationer i Danmark, Grønland og på Færøerne har igen i år mulighed for at søge om julehjælp. Oak Foundation uddeler kun julehjælp til organisationer. Der er ikke kapacitet til at uddele til enkeltpersoner. Har man som organisation interesse for at søge om julehjælpsmidler, skal man anvende fondens ansøgningsskema. Skemaet skal udfyldes og sendes i Wordformat til Joanna Solås på joanna.solaas@oakfnd.dk mærk mailen med Julehjælp 2025. Ansøgningsfrist søndag den 14. september 2025. Ansøgningsskemaet finder du HER.
Ny Bevilling: Den fælleskommunale forening Kivitsisa
Foto: Kivitsisa
Kivitsisa har modtaget støtte med henblik på at udvikle undervisningsmaterialer, der dels skal understøtte elevernes viden om og mulighed for arbejde med selvforsyning, dels at understøtte fjernundervisning til de mindre bosteder, hvor der ikke er uddannede lærere. Materialet udvikles til det grønlandske sprog. De to materialer vil blive udført i tæt samarbejde med Uddannelsesstyrelsen samt Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø.
Oak Foundation Denmark blev formelt etableret i 2002, og delte de første midler ud i 2003. Fonden blev stiftet af Jette Parker, der er vokset op i Danmark, og på egen krop har oplevet, hvad den rigtige støtte på det rigtige tidspunkt, kan betyde.
Uddelingerne i Danmark er i særlig grad – men ikke udelukkende – koncentreret omkring migranter herunder udokumenterede migranter, mennesker der lever i hjemløshed, sikring af rettigheder til de der har den længste vej til mulighederne, støtte til voksne og børn der lever i voldsramte familier og sikring af empowerment af kvinder. I Grønland og på Færøerne er formålet lidt bredere end i Danmark.
Danmark var det første område familien Parker begyndte at uddele i.
“Jeg blev faktisk født i det hus derovre,” siger Mathilde Brandstrup og peger ud af sit kontorvindue mod en farvestrålende bygning i hjertet af Christiania. Hendes bedstemor var en af de oprindelige beboere i fællesskabet, hvilket gør Mathilde til tredje generation af Christiania-beboere. Den dybt rodfæstede forbindelse er central for hendes arbejde hos Herfra og Videre, en græsrodsorganisation, der støtter nogle af Christianias mest sårbare beboere.
Da Olena Khrystynchenko ankom til Danmark fra Ukraine i 2022, var hendes verden vendt på hovedet. Efter tre årtier som bibliotekar var hun blevet fordrevet af krig og kæmpede for at starte forfra. Men bare ni måneder senere fandt Olena et nyt formål gennem I Tråd Med Verden, en københavner organisation, der knytter marginaliserede kvinder til meningsfuldt arbejde gennem syning og tekstildesign.
Erindringens betydning: Hyldest til ofre skal forhindre fremtidig vold
I nærheden af hovedbiblioteket i Aalborg hænger en gruppe på 287 mindeplader. De udgør en vigtig påmindelse om liv, der er gået tabt på grund af kønsbaseret vold. Initiativet til mindepladerne er startet af Center for Voldsforebyggelse, og det skal sikre, at vi tænker på og mindes de kvinder, der er blevet dræbt i Danmark mellem 2000 og 2021.
Når Graham Yantis taler om sit arbejde med Kirkens Korshær, indeholder hans stemme både ansvar og medfølelse.
Som områdedirektør fører Graham tilsyn med organisationens herberg, Kompasset, som tilbyder en vigtig livline til migranter uden bolig – personer, som ofte er overset og udelukket fra Danmarks sociale sikkerhedsnet.
“Vores arbejde er ikke glamourøst,” indrømmer Graham, “men det er vigtigt. Det er mennesker, som er blevet afvist ved næsten alle andre døre. På Kompasset byder vi dem velkomne på værdig vis”
Verdensfestival i Aalborg – meget mere end en fest
I Aalborg Kommune bor cirka 220.000 indbyggere, heraf 26.000 med indvandrerbaggrund eller efterkommere af indvandrere. De 17.500 kommer fra ikke-vestlige lande (børn kategoriseres ikke længere som efterkommere, hvis forældrene er født i Danmark og har dansk statsborgerskab – selvom de har anden etnisk baggrund), og de fem største indvandrergrupper i kommunen kommer fra Ukraine, Polen, Syrien, Rumænien og Iran.
Et maritimt fællesskab blomstrer blandt udsatte unge på Holbæk Havn
Selv om man brænder for et fag, er det en kold fornøjelse at arbejde i nul grader. Det har dog længe været virkeligheden på skibsværftet i Holbæk Havn, hvor en stor gruppe udsatte børn og unge får undervisning og deltager i fritidsaktiviteter.
