Fra vrede naboer til positivt fælleskab

Støjgener, konflikter og generel dårlig stemning. Sådan kan man beskrive situationen i 2019 mellem udsatte borgere og de lokale beboere i Sydhavnen – nærmere bestemt på Anker Jørgensens Plads. Det blev der dog heldigvis fundet en positiv løsning på.

Historien om den succesfulde indsats med hjælp til og flytning af de udsatte borgere til Sydhavnens Grønne Plads begynder i virkeligheden et helt andet sted:

SydhavnsCompagniet er en projektorienteret civilsamfundsorganisation, som bl.a. har til formål at sikre sociale og beskæftigelsesfremmende indsatser, arbejde netværksorienteret og fremme aktivt medborgerskab. SydhavnsCompagniet havde tidligere modtaget en bevilling fra Oak Foundation Denmark til Projekt Sydhavnens Ressourcehus i bydelens gamle posthus; et hus med bl.a. kreativt værksted, genbrugsbutik og café. Det tidligere posthus har samtidig Anker Jørgensens Plads lige uden for døren.

På samme tidspunkt påvirkede metrobyggeriet hele København og også Sydhavnen. Mozarts Plads, der var den foretrukne plads for bydelens mest udsatte, blev spærret af. Målgruppen består af borgere i alderen 45-65 år, og arbejdsløshed, misbrug og dysfunktionelle familierelationer er en del af deres livsfortælling. Gruppen har en overvægt af mænd og en del med grønlandsk baggrund.

Men nu skulle der bygges metro. Så hvor skulle de søge hen?

Valget faldt på den langt mindre Anker Jørgensens Plads 200 meter derfra, og hverdagen på pladsen blev hurtigt præget af konflikter, vold og et højt støjniveau. Det satte naturligt Ressourcehuset under pres, og de ansatte havde svært ved at fokusere på de planlagte aktiviteter, da kræfterne i stedet blev brugt på konfliktmægling mellem pladsens brugere og utilfredse naboer.

Konflikten blev så højspændt, at beboerne kontaktede medier og politikere, og nogle hængte bannere op med budskabet om, at de følte sig som gidsler i eget hjem. Mange så sig også nødsaget til at flytte fra området i denne periode.

Drikkefællesskaberne blev i første omgang henvist til Hørdumsgade, hvor kommunen opstillede tre bord-bænkesæt. De lokale var skræmt fra vid og sans med udsigt til, at de udsatte borgere nu skulle hænge ud i deres baghave. Ydermere var der ikke toiletter, og pladsen var plaget af manglende belægning, mudder og de mange hundes efterladenskaber. Med andre ord: Ikke et rart sted at hænge ud, og derfor blev grupperne da også siddende på Anker Jørgensens Plads.

Så hvad var løsningen?

Dialog var et nøgleord. Og evnen til at lytte.

SydhavnsCompagniets budskab lød: Lad os starte med at lytte til drikkefællesskaberne og få en dialog i gang. For hvad skulle der til for at få dem til at overveje et andet sted at opholde sig? Anker Jørgensens Plads er jo en offentlig plads, hvor alle har ret til at være. Og man kan ikke flytte nogen, der ikke vil flyttes.

Til at begynde med troede både de udsatte borgere og de lokale beboere, at SydhavnsCompagniet og dets tilgang var urealistisk. Alle var skeptiske. Ja, SydhavnsCompagniet blev, med direktør Brian Lentz’ egne ord, betragtet som ”jubelidioter.”

Men dialogen med brugerne kom i gang med en række forskellige aktører både i kommunalt og foreningsbaseret regi. Og brugerne kom med en masse input: De ønskede et sted, hvor de kunne søge i ly og i læ. Ordentlige toiletforhold og et grønt areal, hvor de også kunne være skærmet for fordømmende blikke.
SydhavnsCompagniet pegede på Hørdumsgade – samme sted, som man i første omgang uden held havde forsøgt at flytte drikkefællesskaberne hen.

Forslagene blev indsamlet og mundede ud i en ønskeliste skabt i fællesskab. Der blev arbejdet med demokratisk inddragelse, som bl.a. resulterede i dannelsen af foreningen Sydhavnens Grønne Plads. Ønskerne fra drikkefællesskaberne og en plan for styrkede socialfaglige indsatser blev overleveret til Lokaludvalg Kgs. Enghave, som indstillede dem til Borgerrepræsentationen, der, udover Oak Foundation Denmark, også bevilgede midler.

Resultatet? Et nyetableret uderum, som lever op til målgruppens ønsker og ikke mindst, hvor brugerne har været med i alle processer. Brugerne byggede fx et skur og plantede selv pilehegn for at skærme mod indkig.

Sommeren 2021 kunne SydhavnsCompagniet konkludere, at projektet var i mål. Ikke alene lykkedes det at flytte drikkefællesskaberne; man lykkedes også med at få grupperne til at tage ejerskab over pladsen, hvor der bliver ryddet op efter sig selv og passet på området. Og der er skabt ro, respekt og sameksistens i bydelen – noget der tilskrives de mange inddragelsesprocesser gennem flere år.

Da pladsen blev indviet benyttede man lejligheden til officielt at omdøbe pladsen fra Hørdumsgadeprojektet til Sydhavnens Grønne Plads – i øvrigt også på brugernes opfordring. Ved indvielsen omtalte Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen Sydhavnens Grønne Plads som et mønsterprojekt, og det anvendes nu som skoleeksempel i andre områder i hovedstaden.

Meget sigende har en borgergruppe nu indstillet SydhavnsCompagniet til Årets Sydhavnspris, bl.a. med begrundelsen: ”SydhavnsCompagniets rummelighed for forskelligheder, sårbarhed og det gode fællesskab”.

”Vi var ikke kommet i mål uden bevillingen fra Oak Foundation Denmark. Vi ønskede at skabe ro, udfoldelsesmuligheder og livskvalitet for beboere og udefrakommende på Anker Jørgensens Plads. Bevillingen betød, at vi bl.a. kunne ansætte personale, og at vi kunne tage et nyt skridt henimod en varig løsning. Derudover har det også givet bedre mulighed for at få Ressourcehuset på skinner igen,” siger direktør for SydhavnsCompagniet Brian Lentz.