Nyt projekt skal hjælpe udsatte og hjemløse LGBT+ personer 

”Jeg har jo ingen mennesker tæt på mig i mit liv.”

Sådan siger en ung homoseksuel mand, der tog fra provinsen for at skabe sig et liv i København. Her havnede han som hjemløs. Udover at citatet fortæller historien om den unge mands ensomhed, illustrerer det også en problemstilling, som mange LGBT+ personer i hjemløshed og udsathed generelt oplever: En høj grad af ensomhed og social isolation.

I 2022-2025 vil WeShelter derfor gennemføre et projekt for udsatte LGBT+ personer. Projektet har en målsætning om bl.a. at øge den mentale sundhed og trivsel, styrke kompetencerne og videndeling blandt fagpersonale samt inddrage målgruppen i arbejdet med at skabe nye løsninger.

”I vores arbejde kan vi se, at LGBT+ personer er blevet mere synlige fx på herberger og væresteder og i samfundet i det hele taget. Tidligere var det en meget usynlig målgruppe. Vi har et ønske om at være med til at løse de særlige problemstillinger og udfordringer, som knytter sig til denne gruppe,” siger Ole Abildgaard Mikkelsen, direktør i WeShelter, der siden 1893 har udført socialt arbejde og kæmper for at nedbryde ensomhed, psykisk mistrivsel og hjemløshed.

Projektets målgruppe er mennesker, der indgår i en LGBT+ kategori, og som oplever hjemløshed og andre former for udsathed, som fx psykisk sygdom, misbrug og sociale problemer. Formålet er at sikre målgruppen bedre vilkår for at komme ud af hjemløsheden og modvirke ensomhed og den ekstra udsathed, de oplever.

Sammenlignet med den øvrige befolkning viser undersøgelser nemlig markante forskelle i sundhed hos LGBT+ personer, fx øget tendens til angst, depression, ensomhed, selvskade og selvmordsadfærd. Forskning viser desuden, at særligt LGBT+ unge under 25 år er i særlig risiko for hjemløshed og længere perioder af hjemløshed end andre unge.

”Baggrunden for vores projekt er, at LGBT+ personer stadig oplever høj grad af stigmatisering i samfundet. Hvis de samtidig befinder sig i en sårbar og udsat livssituation, er de i endnu større risiko for at opleve diskrimination, ensomhed og social isolation. Der mangler viden til at omfavne den kompleksitet, som udsatte LGBT+ personer lever med og i det hele taget viden om, hvad det vil sige at leve som LGBT+. Mange udsatte LGBT+ personer oplever, at de ikke får imødekommet deres behov i eksisterende sociale tilbud. Vores projekt er derfor ikke alene vigtigt, men også nyskabende.”

F.eks. fortæller en transperson om frygten for voldtægt på herberget om natten. At vedkommende efter mange dårlige oplevelser med at søge hjælp på herberger foretrækker at overnatte i kældre og trappeskakter. For hvor søger man som transperson hen, når herberger er opdelt i mande- og kvindeafdelinger?
  
En ung kvinde fortæller, at hun på et herberg får at vide, at hun skal være tavs om sine seksuelle relationer til kvinder, fordi det ellers kan blive farligt for hende.  

Og en transperson beretter om et møde med en rusmiddelbehandler, som stiller flere spørgsmål om livet og kroppen som transkønnet end om personens rusmiddelproblemer. 

”Mange LGBT+ personer lever med en oplevelse af at være uønsket og har båret på en skam hele livet. De er altid på vagt og mange lider af såkaldt ”minoritetsstress”. Den viden skal socialarbejdere have med i deres rådgivning. Vi ønsker at opkvalificere personalet, så man trækker på viden og faglighed og ikke på individuelle holdninger.”

Projektet består af tre spor, der alle understøtter hinanden. WeShelter vil bekæmpe ensomhed og psykisk mistrivsel blandt udsatte og hjemløse LGBT+ personer gennem tre virkemidler:

Et frivilligt fællesskabsspor, der fokuserer på sociale aktiviteter målrettet udsatte LGBT+ personer, fx ved at give mulighed for at blive en del af positive fællesskaber med frivillige med samme baggrund og mulighed for at deltage i gruppebaserede netværksaktiviteter.

Der er brug for et kompetenceløft og øget faglig viden fx på herberger og væresteder. Derfor skal et socialfagligt netværksspor sikre vidensindsamling og -deling, styrke LGBT+ kompetencer og det tværfaglige samarbejde og dialog blandt aktører på socialområdet. Den manglende viden gør, at de sociale tilbud sjældent adresserer de sociale udfordringer og marginalisering, som udsatte LGBT+ personer lever med. Når viden og faglighed mangler, giver det berøringsangst og øget risiko for, at målgruppen ikke føler sig imødekommet og oplever diskrimination. Netværket vil samle repræsentanter fra diverse myndigheder, sociale tilbud og organisationer og også udvikle nye, fælles nye initiativer på feltet samt udarbejde en henvisningsliste.

Det sidste spor er brugerinddragelsessporet. Alt for mange sociale indsatser bliver udviklet uden at inddrage de mennesker, det handler om, og udsatte LGBT+ personer er ingen undtagelse. Erfaring viser, at socialt arbejde har den største effekt, når de mennesker, arbejdet skal komme til gode, bidrager til at skabe løsningerne. Inddragelse af målgruppens perspektiver, erfaringer og oplevelser er derfor en nøgle til at sikre kvaliteten i de sociale tilbud. Projektet vil etablere et panel bestående af LGBT+ personer med erfaring med udsathed, og deres levede erfaringer kan dermed komme andre til gavn.

”Ambitionen er at hjælpe mennesker af kød og blod. Men mit mål er også at få etableret LGBT+ hjemløshed og udsathed som et socialfagligt felt. Det er slet ikke tilfældet i dag. Vi forsker i mange vigtige emner inden for socialområdet, men min drøm er, at vi også kan forholde os fagligt til udsathed på LGBT+-feltet fx i forskning og undervisning. Derfor vil vi med projektet vise, at problemet er der – og ikke mindst bidrage til løsninger.”