Til kamp mod den digitale vold

Smartphones, sociale medier og et internet, der aldrig sover, påvirker vores arbejdsliv, privatliv og offentlige rum. For selvom den favre nye verden giver nye muligheder, skaber den også nye udfordringer. Nye former for digital kriminalitet, vold og misbrug er vokset frem i ly af en lovgivning og forebyggelse, som har haltet efter den digitale udvikling. Med støtte fra Oak Foundation Denmark arbejder Digitalt Ansvar derfor for en bedre beskyttelse på nettet og en mere ansvarlig digital udvikling.

Efter flere år med beretninger fra ofre, som var boblet op til overfladen hos politiet, offerorganisationer og i medierne, blev foreningen Digitalt Ansvar dannet af forskere, organisationer og ofre for det, som senere blev kendt som digitale krænkelser.

Det var beretninger fra folk, som ikke kunne anmelde det de havde oplevet, fordi gerningskoderne ikke eksisterede. Ofre som fik at vide, at der ikke var noget at stille op og de bare burde slukke computeren. Beretninger om sager som blev henlagt, fordi politiet ikke kunne få information fra sociale medier og beretninger om personer, som blev truet, afpresset eller chikaneret, fordi nogen havde taget kontrollen over deres privatliv eller identitet på nettet.

Sammen med forskere og organisationer, der var i kontakt med ofre, gik Digitalt Ansvar ind i kampen for at få ofrenes stemme frem. For beretningerne vidnede om, at loven og de rettigheder vi tager for givet i det fysiske rum enten ikke gjaldt online, eller ikke blev oversat til det digitale rum og håndhævet.

Vi har ret til et privatliv – også på nettet
Den første opgave som Digitalt Ansvar kastede sig over, var dog ikke lovgivningen, politiets indsats eller tech-virksomhedernes ansvar. Det var skylden og skammen. For mange børn, unge og voksne oplevede, at de selv bar en del af skylden for det de havde været udsat for. Sammen med medlemsorganisationerne gik Digitalt Ansvar derfor ud på hver eneste historie, som dukkede op med ét fælles budskab i medierne: Det er aldrig ofrenes skyld. Alle ret har ret til et privatliv. Det er derimod dem der krænker privatlivet, som bærer ansvaret. Det kan måske lyde banalt i dag, men sagen er, at der stadig er alt for få der anmelder, eller fortæller andre om det de har været ofre for – også voksne

I dag ved vi, at omkring hver tiende voksne i Danmark har oplevet at være udsat for digitale krænkelser fra sproglige overgreb, til trusler om vold, chikane, afpresning eller deling af privat indhold mod deres vilje, inden for det seneste år. Kun 29% af dem anmelder.

Brug for et politi, der matcher den digitale virkelighed
Digitaliseringen af vores privat- og familieliv er gået stærkt. I 2007 kom de første smartphones og Facebook til Danmark. I dag er der smartphones i mere end 95% af alle husstande og knap 80% af alle danskere er på Facebook. Der er ikke alene tale om en medierevolution, men en grundlæggende ændring af vores sociale liv, hvor kontakt kan ske øjeblikkeligt og alle kan dele alt med alle, på alle tidspunkter.

Hastigheden og de nye muligheder har udfordret politiets og myndighedernes muligheder for at forebygge og håndhæve loven. Det påvirker ikke kun det enkelte offer, men rammer vores grundlæggende rettigheder. For når forbrydelser på nettet ikke bliver efterforsket, opklaret og retsforfulgt, rammer det trygheden, troen på retssystemet og det får folk til at ændre adfærd. Man holder op med at bruge sin ytringsfrihed, eller begrænser sit privatliv.

I en måling foretaget af Epinon for Digitalt Ansvar i år svarede 69%, at deres adfærd på nettet er påvirket af den hårde tone eller af frygt for misbrug, chikane m.m. Hver femte nævner, at de afholder sig permanent fra at deltage i den offentlige debat af frygt for trusler, chikane eller hadefulde kommentarer.

Derfor har Digitalt Ansvar, sammen med medlemmerne, arbejdet målrettet for, at politiet bliver gearet til den digitale virkelighed og ofre nemt og enkelt kan anmelde. I 2019 blev det muligt at anmelde digitale krænkelser direkte på politik.dk og i 2020 blev der indgået en ny flerårsaftale for politi og retsvæsen. Selvom flerårsaftalen ikke gav det reelle løft, der er brug for, var det et skridt på vejen mod en bedre digital beskyttelse med introduktionen af en ny digital politipatrulje og flere betjente til at efterforske digitale krænkelser.

Men det er blevet tydeligt for foreningen, at nøglen til at bekæmpe digitale krænkelser ikke kun ligger i flere ressourcer til politiet. For hvis de store tech-virksomheder ikke også tager eller tildeles et større ansvar og hjælper politiet, er forbrydelserne ofte svære at stoppe og opklare.

Med lov skal nettet bygges
00’ernes kollektive forelskelse i det digitale, er afløst af en voksende skepsis og kritik af udviklingen. Kritikken kan være berettiget, men der har manglet forslag til løsninger. Derfor har løsningsforslag været et fast punkt på hvert eneste netværksmøde som Digitalt Ansvar har afholdt.

I 2019 resulterede det i et fælles forslag til regulering, der pålagde de sociale medier et ansvar for at fjerne ulovligt indhold, hurtigt og effektivt. Tiden var moden til at kræve mere af de virksomheder, som nyder godt af vores indhold, var konklusionen.

Regeringen lyttede og vedtog i august 2021 at følge forslaget. Det er en stor sejr for ofre for digitale krænkelser, som nu får en lovsikret garanti for, at sociale medier stopper forbrydelser og fjerner ulovligt indhold. Men selvom det er en sejr, løser loven ikke alle udfordringerne. Det er f.eks. stadig ofrene for digitale krænkelser, der skal overvåge, finde og meget præcist dokumentere krænkelserne, før sociale medier og hjemmesider fjerner indhold. Og selvom om indholdet er dømt ulovligt ved en domstol, dukker det ofte op igen og igen. Det er også stadig ansvarsfrit for virksomheder at sælge digitale løsninger med et tydeligt misbrugspotentiale. Som en digital nøglering, der ikke kun kan lokalisere den nøgle som blev væk, men også en tidligere partner, som tog væk. Eller solbriller, der kan filme og uploade, uden nogen kan se det.

Det handler om digital vold
Det der sker digitalt, kan have de samme psykiske konsekvenser, som det der sker på gaden eller i hjemmet. Fælles for de mange forskellige krænkelser er ikke kun, at de fleste er strafbare. Der er, at de gør skade. Ofte fordi de foregår over længere tid og ofte fordi ofrene ikke oplever, at de kan få sat punktum i deres sag. Derfor har Digitalt Ansvar fokus på digital vold som fænomen og udarbejder sammen med forskere og organisationer i øjeblikket et forståelsespapir med en definition af, hvad digital vold er og anbefalinger til, hvordan volden skal forebygges og bekæmpes.

Målet er et fælles sprog for fagfolk, organisationer og myndigheder og en fælles indsats for at komme volden til livs. Digitalt Ansvar lancerer definition og anbefalinger med oplæg fra forskere og organisationer i begyndelsen af 2022 på Christiansborg.