Fjernundervisning i Grønland

Udgivet

Photo: © Ralph Rozema / Shutterstock.com

Med omkring 10.000 skoleelever ud af en samlet population på 56.000 har Grønland gennem en årrække oplevet mangel på skolelærere over det meste af landet. Kivitsisa, som på grønlandsk betyder “at løfte i fællesskab”, er et nyt initiativ med henblik på at løfte uddannelsesniveauet i de grønlandske folkeskoler ved at indføre teknologi.

Med andre ord, giver Kivitsisa det løft, som uddannelse i Grønland fortjener.

Ved at forsyne lærere og elever med iPads og adgang til internet, får skoler over hele landet mulighed for at modtage målrettet støtte- og kompetenceudvikling fra lærere, som sidder hundreder – eller endda tusinder af kilometre væk.

F.eks. er en skole i bygden Napasoq, beliggende på en lille ø i Qeqqata kommune i den centralvestlige del af Grønland, blevet partner med en organisation, der hedder Granny Cloud og som forbinder bygden til uddannede engelsklærere. Ved at bruge Granny Cloud kan eleverne lære engelsk på deres iPads af en lærer, som bor i Hong Kong.

“Ved at følge hvordan børnene udvikler sig, kan jeg se, at initiativet har forbedret deres udtale af de engelske ord. Når en engelsksproget lærer taler til børnene, er de tvunget til at svare på engelsk, og det forbedrer i den grad deres engelskevner”, siger Magdalene Kristiansen, lærer på skolen i Napasoq.

Skoler over hele landet har opdaget, at det at benytte teknologi til at lette indlæringen ikke er den næstbedste løsning, men den som mange elever og lærere foretrækker. “Jeg kan virkelig godt lide, når en lærer taler engelsk til os, og jeg prøver også at tale engelsk, så godt som jeg kan”, siger Elma, elev på skolen i Napasoq. Granny Cloud tilbyder udover engelskundervisning også andre fag, f.eks. træskærerarbejde.

Det er kendt, at højere uddannelse medfører forbedret sundhed og reducerer fattigdom og selvmord. Gennem Kivitsisa, er det første gang overhovedet, at alle kommuner i Grønland er gået sammen om at styre henimod en bedre landsdækkende uddannelse. Medens implementeringen af projektet stadig er undervejs, og det vil fortsætte indtil alle folkeskoler er inkluderet i Grønland.

Share this: