Konsekvenser og kreativitet i coronaens tid

”Vi lærte at gå lange ture under Corona, både for vores mentale, relationelle og fysiske velvære og form”, siger deltager fra Hellebro.

2020 har stået i coronaens tegn og udfordret os alle på tværs af landegrænser. I særlig grad hos meget udsatte borgere kunne coronakrisen sammenlignes med en prisme, der forstørrede de udfordringer, borgerne i forvejen stod med. Oak Foundation støttede i Danmark 25 forskellige organisationer med akutmidler til udsatte borgere i Danmark og Grønland under lockdown perioden. Behovene stod i kø, og Fonden støttede bl.a. et nødherberg i Grønland, indsatser på lukkede psykiatriske afdelinger, mad til hjemløse og coronatests.

Som en naturlig forlængelse af indsatsen ønskede Fonden at blive klogere på, om midlerne ramte rigtigt, og hvordan marginaliserede borgere oplevede nedlukningen i landet. For hvor godt dækkede akutmidlerne, og hvilke konsekvenser har det, når samfundet pludselig lukker ned? Hvilke erfaringer er relevante, hvis en lignende situation skulle opstå igen?

Problemstillingerne er beskrevet i rapporten Brugerperspektiver – Covid 19. Her nævnes bekymrende konsekvenser, men også en række positive og overraskende perspektiver på tiden, hvor Danmark var lukket ned. En af hovedkonklusionerne er, at øget digitalisering ikke er svaret på alt. Relationer er derimod afgørende i arbejdet med de svageste i samfundet.

Befolkningsgrupper som hjemløse, illegale migranter, borgere med anden etnisk minoritetsbaggrund, sexarbejdere, stofbrugere, psykisk sårbare, voldsudsatte, fængselsindsatte og indlagte i psykiatrien oplevede en række alvorlige konsekvenser i kølvandet på COVID-19. Organisationerne havde behov for akutmidler, fordi borgere bl.a. havde problemer med:
• Tilbagefald og destabilisering
• Ringere adgang til basale behov som daglige måltider og personlig hygiejne
• Økonomisk usikkerhed og gældsætning
• Stigende konfliktniveau og vold
• Yderligere stigmatisering
COVID-19 har imidlertid ikke kun ført negative konsekvenser med sig. Organisationerne fortæller også om en række positive erfaringer.

“På baggrund af restriktrionerne måtte de velgørende organisationer skifte over til takeaway og at lave pakker med købmandsvarer til familierne”, udtaler Karen-Inger Thorsen, CEO i FødevareBanken, den eneste fødevarebank som opererer over hele Danmark. “Det betød, at vi måtte levere en anden slags mad, som tvang os til at kigge på nye mad donorer. Vi vil fortsætte denne praksis, da det giver samfundet et større udvalg”.

De har fx fået god erfaring med at bevare kommunikationen med brugerne ved hjælp af bl.a. virtuelle samtaler og tiltag på sociale medier. Det var også en øjenåbner, at en lang række aktiviteter med fordel kan foregå i det fri: Gåture inkl. rådgivning, fællesspisning og andre udendørs aktiviteter, hvor relationerne kan styrkes og fastholdes. Den skrøbelige tillid, som organisationerne opbygger til brugerne, er central for arbejdet, og flere beskriver, at tilliden desværre blev brudt på grund af den fysiske distance, som længe prægede tiden med COVID-19.

De regler, krav og sanktioner, der knytter sig til kontakten med det offentlige system, blev også midlertidigt sat ud af spil, da målet om at nedbringe smitten overtrumfede standardprocedurer. Det var en stor lettelse for mange udsatte borgere. Øget fokus på hygiejne, mad og sundhed bragte også positive sideeffekter med sig i form af bedre helbredstilstand.

Den triste bagrund til trods, er det enormt positivt, at flere organisationer påpeger, at nedlukningen har gjort dem endnu skarpere på målgruppernes behov, og at de ønsker at arbejde videre med at implementere tiltag fra deres indsats under nedlukningen i hverdagen efter corona. F.eks. etablering og styrkelse af beredskab, udvikling af nødplaner og krisestrategier og at fortsætte det gode samarbejde med andre organisationer, som blev styrket, da Danmark lukkede ned.
Akutmidlerne fra fonden og initiativerne i organisationerne gjorde en tydelig forskel. Nogle af initiativerne er efterfølgende gjort permanente.