Vores Asylbørn: ”Vi mister ikke noget ved at behandle børn ordentligt”

Vores Asylbørn taler udsatte asylbørns sag – et område, hvor der ikke er mange konkurrenter eller politisk bevågenhed. Men en daglig indignation over børnenes forhold og et dedikeret team har skabt resultater, og mange sager ender med at falde ud til asylbørnenes fordel.

Syv år gammel. Det var alderen på det yngste – indtil nu – uledsagede asylbarn, som har banket på døren hos organisationen Vores Asylbørn. Familien havde solgt alt, de ejede, for at sende barnet afsted mod Vesten i håbet om et bedre liv langt fra krig og forfølgelse.

Vores Asylbørn har eksisteret siden 2014. Først blot som en facebookgruppe og blev siden officielt etableret som forening i 2017. Nogle år tidligere havde Nina Arlet-Ziari og Tine Lautrup modtaget et opkald fra et uledsaget barn, som fortalte, at to afghanske brødre var blevet fængslet og risikerede at blive udvist af Danmark.

”Jeg blev så indigneret over, at en dreng på under 18 år var blevet fængslet. Mine forældre var selv flygtninge, så jeg kunne spejle mig i deres situation,” siger stifter og forperson Nina Arlet-Ziari.

Flyttede ind i kirke og blev juridisk rådgiver

Historien kort: Lillebroren bliver løsladt og søger ly i en kirke, adskilt fra sin bror, som fortsat var fængslet. Nina Arlet-Ziaribliver spurgt, om hun vil bo med drengen i kirken, mens hun arbejder på hans sag. Hun er således både juridisk rådgiver og omsorgsperson; laver mad og overnatter med døbefont og alter ved sin side. Her finder hun også ud af, at det juridiske arbejde ikke kan stå alene, men at omsorgsarbejdet også er enormt vigtigt for asylbørn, der typisk ikke har nogle voksne omkring sig, som de har tillid til. Nina Arlet-Ziari søger, som brødrenes juridiske repræsentant, om opholdstilladelse. De ender med at vinde sagen.

”Da jeg kastede mig over drengenes sag, vidste jeg ikke, at det var en meget svær og uoverkommelig case. Men da vi vandt, stod der pludselig 20 andre børn i samme situation og bankede på vores dør. Vi blev lagt ned af de mange henvendelser, og vi oplevede, at ingen havde øje på barnets tarv,” siger Nina Arlet-Ziari. Sammen besluttede Nina Arlet-Ziariog Tina Lautrup at hjælpe asylsøgende børn på mere systematisk vis og etablere en reel forening. Vores Asylbørn er den eneste organisation i Danmark, som arbejder uafhængigt af statsmidler, med et klart fokus på børnene og med en holistisk tilgang, herunder både juridisk rådgivning, psykosocial støtte og behandling.

Udsatte børn på flugt
Ifølge loven har alle børn i Danmark lige ret til at trives. Det er dog ikke tilfældet for børn, der søger asyl i Danmark, som ifølge Vores Asylbørn mangler juridisk og psykologisk støtte, hvilket har alvorlige konsekvenser for deres trivsel. Langt de fleste asylansøgere får afslag på opholdstilladelse, og det har hårde konsekvenser for dem, der står tilbage i systemet og venter på at anke.
”På grund af den manglende juridiske rådgivning er asylbørn og deres familier uvidende om deres rettigheder, mens de står over for et skræmmende system med lange perioder præget af usikkerhed. I denne sammenhæng har børn en meget høj risiko for psykiske problemer, især i transitlejre. Det gælder også, hvis de ikke får lov at blive i Danmark. Vi agiterer ikke for, at alle skal have opholdstilladelse. Men processen skal være fair uanset.”

I 2022 havde Vores Asylbørn kontakt med 143 børn – både uledsagede og ledsagede – fra 18 forskellige lande. Hver sag, de vinder, genererer 15 nye sager. Og bag hver henvendelse står et udsat barn, der er præget af omstændighederne. Børnene har fx svært ved at udtrykke deres følelser, de er indadvendte eller udadreagerende, de lider af dårlig koncentration, er rastløse og har ofte psykiske lidelser. Under selve flugten, hvor barnet typisk har rejst alene, er det også ekstremt udsat for bl.a. sult og risiko for seksuel udnyttelse.
Det er i det hele taget forpinte børn, og uledsagede børn føler sig også presset i rollen som ankerbarn, idet de er sendt afsted i håbet om at sikre resten af familien et fremtidigt ophold i Vesten. For de ledsagede børn er flugten og opholdet på asylcenter typisk præget af ensomhed, hvor de ikke deler deres tanker og følelser, fordi barnet gerne vil passe på forældrene, som også har det rigtig svært.
”Og når børnene så er i Danmark, bliver de nedbrudt af systemet og risikerer at blive psykisk syge af at bo på centrene. Børnene nægtes fx rutinemæssig og tilstrækkelig adgang til basale tjenester, som de ellers har ret, især psykisk sundhed og uddannelse,” siger Nina Arlet-Ziari.

Udvikling af organisationen

Vores Asylbørn forstår et asylbarn som et barn i alderen 0-18 år, som har minimum én asylansøgende forælder eller er uledsaget barn. Det kan også være en ung i alderen 18-25 år, der er kommet til Danmark som uledsaget barn, eller et barn/ung som har opnået opholdstilladelse inden for de seneste fem år.

Missionen er, at asylbørn skal have en lige så god trivsel og udvikling som andre børn i Danmark samt en fair retsproces. Børn og deres familier, som søger asyl overalt i landet, er alle berettiget til at anmode om bistand fra Vores Asylbørn.

Oak Foundation Denmark har valgt at støtte organisationen, således at Vores Asylbørn kan kapacitetsopbygge og udvikle organisationen, så den bliver mere robust og kan sikre driften fremadrettet. Formålet med den treårige projektperiode er at forbedre asylbørns trivsel ved at give dem og deres nære familie effektiv juridisk og psykosocial støtte. Målet er en fremtid, hvor Vores Asylbørn og lignende organisationer samarbejder med statslige myndigheder for at yde medfølende og juridisk bistand til børn, der har behov.

Organisationen tæller pt. 30 i teamet, herunder fx rådgivere, familiebehandlere, et fundraising- og kommunikationsteam, en projektkoordinator og en bestyrelse. På baggrund af Nina Arlet-Ziaris erfaringer fra opholdet i kirken og rådgivningen af brødreparret, har Vores Asylbørn etableret et hold på 15 frivillige kontaktpersoner. Her fokuseres ikke kun på det juridiske arbejde, men også den medmenneskelige kontakt.

Børn som alle andre

Adspurgt hvad Vores Asylbørns stifter mener, er deres største succeser, nævner Nina Arlet-Ziari bl.a. udviklingen fra facebookgruppe til en nu reel organisation, at 95 % af klienterne får sikret deres ophold i Danmark, og at de er den eneste organisation, som kæmper for de “håbløse” sager om afviste asylansøgere.

”Jeg er meget stolt over, at asylfamilier selv efter mange år stadig har kontakt med os. Det viser, at vi har gjort det godt. At vi er ordentlige og har skabt et særligt bånd til dem. Vi forebygger, at børn fjernes fra forældre, og vi er med til at sørge for trivsel hos meget udsatte børn. Og vi får fagpersoner fra fx kommuner og NGO’er til at forstå sagernes kompleksitet og fokusere på barnets tarv set i lyset af det familie- og udlændingeretslige område.”

Nina Arlet-Ziari understreger, at det ifølge Serviceloven bør være kommunernes ansvar at sikre ethvert barns trivsel uanset dets juridiske status.

”Så længe barnet får behandlet sin asylsag eller opholdssag, så gælder Serviceloven også disse børn. Eller det gør det i hvert fald på papiret, for vi ser ofte en anden virkelighed. Børn, som er afviste asylansøgere, har ikke denne ret, og derfor er det så meget desto vigtigere, at vi i Vores Asylbørn tilbyder den fx i kraft af vores rådgivning, da livet som afvist asylansøger med stor risiko for udvisning i dén grad præger barnets psykiske trivsel.”

Nina Arlet-Ziari påpeger også, at Danmark har tilsluttet sig internationale børnekonventioner, men at Vores Asylbørn ikke oplever, at Danmark i praksis lever op til paragrafferne.

”Børnene har ret til lighed for loven. Jeg er meget overrasket over gang på gang at opleve, hvor lidt systemet tager højde for, at asylbørn, uanset herkomst, er børn som alle andre. Derfor er Vores Asylbørn børnenes stemme – de er vores alle sammens børn og fælles ansvar.”

Læs mere: www.voresasylboern.dk