GÅ TIL DEN INTERNATIONALE FONDS HJEMMESIDE HER
Mere om fondens historie
Ressourcerne i Oak Foundation bygger på afkast fra først opbygningen siden salget af Duty Free Shoppers. Alan Parker og familien var i en lang årrække involveret i dette sammen med tre andre familier. Oak Foundation blev formelt etableret i 1983. De første bevillinger blev givet i Danmark til organisationer, der også idag støtter enlige mødre og torturofre (1983).
I Zimbabwe (hvor Alan Parker voksede op) uddelte familien til organisationer, der støttede udsatte børn og familier, primært på lokalt niveau (1984). Uddelingerne fortsatte i stadig flere lande i årene derefter. En ny fase for Oak Foundation begyndte i starten af 1990’erne. Den årlige bevilling blev øget, og der blev ansat personale til at drive de uddelingsområder, som familien valgte at prioritere. Siden er fonden vokset støt. Idag er der syv globale programmer foruden uddelingerne i Danmark og Zimbabwe. Der støtter projekter i op mod 40 lande.
Oak Foundation har hovedkontor i Genève i Schweiz og er derudover til stede i Danmark, Storbritannien, USA og Zimbabwe. Familien er tæt involveret i arbejdet, og afgørende for prioriteringen af fondens midler. De syv programmer er: Miljø, forebyggelse af seksuelt misbrug af børn, bolig og hjemløshed, internationale menneskerettigheder, kvindespørgsmål, indlæringsvanskeligheder og Special Interest Programme.
Hvorfor hedder fonden Oak?
Familien valgte at opkalde fonden efter egetræet. Det er et typisk dansk træ – og afspejler dermed Jette Parkers fødested. Dertil kommer, at det kan starte fra noget så småt og skrøbelig som et agern og blive et stateligt, stærkt og ekstremt levedygtigt træ.